Pestel-analyse

En pestel-analyse omfatter analyse af en virksomheds eksterne forhold, som kan have indflydelse på virksomheden. 

Hvad er en pestel-analyse?


En pestel-analyse er en strategisk analysemodel, som bruges til at analysere en virksomheds politiske, økonomiske, sociale, teknologiske, miljømæssige omgivelser og lovgivningsmæssige faktorer.

Analysemodellen bruges ofte i forbindelse med strategisk planlægning og kan hjælpe en virksomhed med at forstå, hvordan de eksterne faktorer kan påvirke virksomhedens forretningsstrategi og resultater,

Pestel-analysen kan hjælpe en virksomhed med at identificere muligheder og trusler på markedet og give et mere omfattende overblik over de faktorer, der kan påvirke dens resultater og strategi.